Miljø

Bæredygtigt byggeri med ansvar – sådan arbejder 
Fjordbak Byg A/S med ESG

Miljø

Miljømæssig bæredygtighed handler for vores virksomhed om at reducere negativ miljøpåvirkning forbundet med vores aktiviteter. Dette omfatter en bred vifte af strategier, som alle bidrager til at fremme miljøbevidsthed og ansvarlighed både blandt vores medarbejdere og interessenter.

Miljøaspektet af ESG er en afgørende faktor i forståelsen og minimeringen af den miljøpåvirkning, som driften har. Dette indebærer en nøje evaluering af nøgletal. Vi stiller krav til materialernes oprindelse og anvender FSC-certificeret træ i vores byggeprojekter.

Målet er at identificere måder, hvorpå vi kan reducere vores miljøaftryk gennem bæredygtige og miljøvenlige praksisser. Ved at tage hensyn til miljøet kan vi ikke kun bidrage til lavere indvirkning på mennesker og miljø, men også forbedre vores omdømme blandt kunder og interessenter, der værdsætter bæredygtighed. 

Som en del af udarbejdelsen af vores ESG-baseline, har vi udvalgt nøgletal til måling af vores miljøaftryk. Disse nøgletal vil hjælpe os med at spore vores fremskridt og sikre, at vi kan følge udviklingen mod vores bæredygtighedsmål. 

Vi følger VSME standarden i henhold til opgørelse af nøgletal indenfor miljø. Vores nøgletal indenfor miljø fremgår på de følgende sider.

Affaldshåndtering og ressourcer

I virksomheden anvendes der principper fra cirkulær økonomi i form af, at vi arbejder med affaldshåndtering både på byggepladser og egen matrikel. 

Beskrivelse af, hvordan Fjordbak Byg arbejder med principper fra cirkulær økonomi 
Alt affald bliver sorteret efter gældende regler og inddeles i forskellige fraktioner, såsom byggeaffald, gips, småt beton og eternitaffald.
Farligt affald behandles særskilt og udføres af godkendte underleverandører, som sikrer sikker og korrekt bortskaffelse.

Fokus på genanvendelse
Vi integrerer genbrug og genanvendelse i alle vores arbejdsgange. Dette sker gennem nøje planlægning af materialeforbrug, genanvendelse af overskudsmaterialer og en målrettet indsats for at sende mest muligt egnet affald til genanvendelse. Vi arbejder også aktivt med at benytte brugte materialer i nye sammenhænge, f.eks. ved at overskudsmaterialer fra ét projekt anvendes på andre projekter. Derudover prioriterer vi materialer med høj genanvendelsesgrad og samarbejder med leverandører, der tilbyder bæredygtige løsninger. For at sikre løbende forbedringer evaluerer vi kontinuerligt vores processer med henblik på at øge genanvendelsesgraden og reducere miljøpåvirkningen.

Ressourceansvar og materialevalg
Vi har fokus på ressourceansvar og materialevalg. Dette sker ved at minimere spild, og dermed kun indkøbe materialer i den mængde, som opgaven kræver. Derudover sparrer vi med kunder om materialevalg, herunder miljøpåvirkning og levetid, for at sikre bæredygtige løsninger. Vi prioriterer leverandører, der tilbyder genanvendelige materialer og miljøvenlige produkter.

Vi arbejder på at forbedre datakvalitet og fremskaffe mere specifikke data hen over fremtidige rapporteringsperioder.

Kontakt os

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Copyright © 2025 Fjordbak Byg A/S