Til Ruths Hotel har Fjordbak Byg A/S opført 14 personaleboliger samt et fælleshus som en del af det nye Ruths Community. Boligerne er udført som dobbelthuse i træ med stor vægt på bæredygtige materialer og sunde indeklima-løsninger.
Fire af boligerne er på 95,6 m², mens de resterende ti er 90,8 m². Fælleshuset, som rummer teknikrum og fællesfaciliteter, er på 139,4 m² og er med til at styrke fællesskabet blandt beboerne.
Byggeriet er opført med træfiberisolering og en gennemgående brug af naturmaterialer, hvilket giver både et godt indeklima og en lav miljøbelastning. Indretningen er moderne og funktionel, med JKE inventar i alle boliger. Fokus har været på at skabe rammer, der både understøtter komfort og trivsel i hverdagen og samtidig matcher Ruths Hotels ambitioner om bæredygtighed og kvalitet.
Fjordbak Byg A/S har været ansvarlig for hele processen – fra projektering til aflevering – og resultatet er et helstøbt boligmiljø, hvor natur, æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed.